Bagge Jensen
Født: 1511
Død: 24. Oktober 1578

Gift: 1 gang med

Margrethe
Død: før 1545

Gift: 2 gang 1545 med

Sidsel Pedersdatter
Født: ca. 1528
Død: 2. April 1579

Allerede som ungt menneske fik han af Biskop Iver Munck, fæstet på de Meldamme som er omtalt under nr. 31048, idet Biskoppen erklærerede, at han ikke ville fæste Engen til nogen anden, selv om han kunne få det dobbelte for den, fordi Bagge og hans forfædre havde gjort Stiftet god “Skjel”.

I 1544 forekommer han blandt Ribes 24 mænd, fra 1557 som Rådmand og var tillige i mange år en af forstanderne ved Hospitalet. Han blev en rig mand. Hans betalte 1549 ialt 7 Mark i skat, og i 1559 var det steget til 10 Mark, og 1569 15 Mark.

Hans første kone var stiftdatter af borgmester Niels Krabbe, han anden kone var datter af Peder Ibsen og stiftdatter af borgmester Jørgen Juel. De boede Nederdammens sydside i Ribe

Jannik Baggesen
døde i sin ungdom 1566 af et sår, som han havde fået af Mag. Jørgen Tausen, søn af Biskop Hans Tausen. Han blev ikke dømt for drab fordi dommen lod at “at han var kommen til graven vel tillægt og ikke med åbent sår”.

Johanne Baggesdatter
Gift 1 gang med Peder Graversen, Borger i Ribe, død ca. 1579, nogle år efter giftede hun sig 2 gang med Laurids Mortensen Skriver, og med ham kom hun i fattigdom.

Karen Baggesdatter
Født ca. 1549, død 4. maj 1615, hun blev den 13. Oktober 1566 gift med Jakob Madsen, som dengang var skolemester ved Ribe Domskole, senere sognepræst ved Domkirken og til sidst biskop på Fyn.

Jens Baggesen
Han arvede og boede i sin Faders hus på Nederdammen, I 1579 blev han beskattet med 3112 Mark, den 1. August 1577 holdt han Fæstensøl og den 24. November samme år bryllup med Karine, datter af Laurids Thøgersen (nr. 7770) og enke efter Hans Jensen i Vejle.
Han døde allerede den 8. Maj 1584 og den 11. Juni 1587 døde hans enke. det efterlod en datter som den 8. August 1602 havde bryllup med Jens Madsen Kræmer i Kolding

Marine Baggesdatter
Født ca. 1552. Hun blev den 12. September 1570 trolovet og den 14. Oktober 1571 gift med Christen Laugesen, Borger, senere også rådmand i Ribe, en broder til Biskop Hans Laugesen. Han døde den 14. Marts 1595, hans enke den 2. Maj 1612. En søn af dem Lauge Christensen blev student 1591 og nævnes som sådan endnu 1600, han tog senere Magistergraden i Marburg.

Anne Baggesdatter
Hun blev den 28. November 1574 gift med Ebbe Mogensen, der som svend havde været i hendes faders tjeneste og 1570 havde taget Borgerskab i Ribe, 1584 blev han en af Hospitalsforstanderne og 1588 Rådmand.
Hun døde 19. Januar 1601, hendes mand levede til 1615.
Deres søn Mogens Ebbesen, var en stor slagsbroder, som 1596 var for borgmesteren og råd i anledning af sin ustyrlighed overfor sine forældre, 1612 sendte Byen ham ud i Kongens Tjeneste på Flåden.

Sidsel Baggesdatter
Hun blev den 21. April 1578 trolovet og den 9. November samme år gift med Lambert Hansen i Ålborg, men hun døde allerede den 8. September 1583.

Gunder Baggesdatter
Havde den 13. August 1584 fæstensøl og blev den 6. December samme år gift med Hans Villumsen Skomager, Borgmester i Haderslev. Han døde den 15. December 1602 i Vejle, hun den 23. Juni 1611 sammesteds.

Maren Baggesdatter
Hun blev den 23. Juli 1587 trolovet med Laurids Knudsen, Borger i Odense, og havde den 12. November samme år Bryllup med ham i Odense, og efter at Brudeskaren 4 dage i forvejen var draget afsted fra Ribe. Han døde den 19. Maj 1591 af et sår, som han havde fået 11 dage tidligere. Hans Enke blev derefter den 3. marts 1595 trolovet og den 24. August gift med Clemens Sørensen i Vejle, som 1601 blev borgmester og tillige var Regnskabsprovst i Jelling Syssel. Hun døde den 13. December 1602.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.