Over denne gamle Familie findes en stamtavle, som, da dens ældre del blev udarbejdet, synes at have støttet sig til Familiens erindringer, som dog ikke var nøjagtige.

Der var i det 14de, 15de og begyndelsen af det Hide århundrede i Ribe en stærkt blomstrende familie “Bakce” eller “Bagde” Dens første kendte medlem var Rådmanden Niels Bakce, som døde 1350 af den sorte død, kort efter sin Hustru, Fru Esce, som rimeligvis var en søster til Biskop Peder Thuresen. Da denne var af adelig slægt, er det rimeligt, at Niels Bakce også har været det. Vi ser derfor også, at Hans Bakæ, som døde 1425, efterlod sig betydeligt Bøndergods og Godik Bakce, som var Rådmand 1394, Borgmester 1408 og 1424, førte i sit sejl et adeligt Skjold, hvori ses 2 Figurer, som ligner Hummerklør. En søster var vist gift med Adelsmanden Hennike Piksten, som var Rådmand i Ribe.

En Lydikin Bagce havde været rådmand 1372 og senere. Peder Bagge var rådmand 1479 og Borgmester 1481. Mere vides om Las Pedersen Baghe, som uden tvivl var den foregåendes søn, han var rådmand 1481 og Borgmester efter faderen, 1483 og indtil sin død 1514, Ved siden af var han Dronning Kirstines Tolder i Ribe og stiftede Hellig Korses Kapel udenfor Byen.

Den første mand, som nævnes af den yngre familie er Bagge jensen, han var et barnebarn af en Kvinde ved navn Anne Bagges, der havde været gift 3 gange. Hendes første mand, hvis navn hun efter datidens skik, bestandig vedblev at bære, havde altså heddet Bagge, hendes anden mand hed Åge, den tredie Peder Nielsen. Omtrent 1475 havde hun og hendes første mand ejet Semgård, en lille hovedgård i Sem sogn, men hendes tredie mand havde overdraget denne ejendom til Biskop Iver Munck mod at få halvdelen af nogle Enge ved Ribe af Navn “Meldamme” i fæste uden nogen afgift.

Anne Bagges havde tillige en Eng i fæste af Kapitlet, og en anden af Arkidiakonatet. Også dette tyder på, at hun eller hendes mand var af en anselig herkomst her på stedet, da det i almindelighed var efterkommere af de oprindelige givere, som havde sådanne kirken tilhørende ejendomme i fæste, og i mangel af efterkommere fæstet som en gunstbevilling blev overdraget til mere ansete mænd.