Klitgaard er, efter sin Størrelse, den bedste Korngaard, jeg kjender. Overmarken skjæpper godt, giver fortrinlig Rug og hvid Havre og Kartofler, og, naar Aaret ikke er for tørt, vægtigt 2-Radet Byg og en kraftig Græsning, der dog tidlig paa Sommeren svækkes. Nedermarken slaaer aldrig reent feil. Den er udmærket til al Sæd, især til Hvede, mindre paalidelig til Rug. I haarde Vintre vil den fryse op, men har dog oftere givet brilliante Afgrøder, især Vaarrug. Men jeg troer ikke, den bliver god Meierigaard, thi den har ingen stor Høeavl, det saaede Græs og Kløver vil fryse op, og, naar det er godt afædt, er det især i Nedermarken seigt til at komme igjen. Der holdes omtrent 50 Køer, og en Deel Ungkvæg. Det heele dreier sig om 60, maaske til visse tider lidt mere. 6 Heste er vel nok knapt til Gaardens Drift, men naar der desuden holdes et Par gode Kjøreheste, der maa bruges i en trang Vending, kan det gaa an. Der holdes for Tiden kuns 12 á 16 Faar, men der kjøbes 40 Beder om Foraaret, der græsses fede og sælges.

I min Faders Tid avledes der meget Rørtag, nu meget lidt. Rørene ere gaaede ud og Græsvæksten tilta- gen. Høet er overalt særdeles godt; men som sagt ikke meget. Skov og Mose haves ikke. Alt Ildebrændsel maa kjøbes i dyren Domme. Der er heller ingen Hede til Gaarden, men der er en lille Plet i de bløde tuer i Kjæret, hvor der er lidt Mose. Min Fader lod grave et Læs Tørv, der vare ret gode. Der kunde blive Ælte- tørv maaskee i mange Aar, og der er gode Fladtørv i Kjæret, men ingen gravet i mange Aar. Hvad der bruges af Tørv, maae kjøbes. De faaes for Tiden i Restrup Mose. For 30 Aar tilbage var der et Kalk- brænderie til Gaarden, men Brændslet blev for kostbart, Ovnen faldt ned, og Stenene bleve brugte til et Svinehuus. I og før samme Tid blev der aarligt solgt flere 1000 Tdr. Kridt fra Gaarden, der gik til Sverrig, Preussen, Riga, Petersborg, og fra Finland var der et stort Skib, som fik Ladning.

Lidt sønden for Vaaningshuset ligger en stor flad Steen i Steenbroen, der har en Ridefoged fra Restrup brækket sin Hals. Han tog for stærkt Sving; da han vilde stige til Hest, og styrtede paa Hovedet ned paa den anden Side af Hesten.
Lys siges der at brænde hist og her; ved det graae øg (kløven 1883), flere Steder paa Kjæret og i Fjorden paa flere Steder, især i Munkedrag.

Hvornaar Gaarden har været solgt fra Viborg Latinskole eller Domkirke vides ikke; men den eiedes af den Levetzau’ske Slægt, der eiede Oxholm, den samme Slægt eiede Restrup; men om de vare Brødre troer jeg ikke; men maaskee Fettere eller lignende. Levetzau lod sig sætte over (Fjorden) ved Klitgaard, havde Stald til 4 Heste, somme sige 6, Vognhuus til Karethen, og ventelig et Aftrædelsesværelse paa Gaarden, men Stald og Remis vare bygget i det nuværende vesterste, trekantede Qvarteer i Haven, der hvor saa mange gamle Mynter ere fundne, som før fortalt. Der findes endnu røde Mursten Stumper i Grunden.