Erhard Holger Buchholtz
Født: 18. Juni 1810 på Klitgaard, Nørholm sogn
Døbt: 10. August 1810 i Nørholm Kirke
Død: 15. April 1895 Nørholm

Gift: 26. Maj 1838 med

Ottilia Christine Remmer
Født: 31. Juni 1817, Nibe
Døbt: 30. September 1817
Død: 26. November 1878, Nørholm

Erhard Holger Buchholtz

Erhard Holger Buchholtz, der 1838 blev gift med Ottilie Larsdatter Remmer fra Binderup mølle (1817-1878) købte da gaarden Nørre Hallundbjerg i Hallund sogn i Vendsyssel, hvor han boede til 1840 og drev stor heste- og studehandel. Efter at have solgt Hallundbjerg, fæstede han en lille gaard i Nørholm By, hvor han tillige drev jagt og fiskeri, men efter sin hustrus død flyttede han 1883 til sin datter og svigersøn Jens Andersen i Byen Klitgaard i Nørholm sogn, hvor han døde 1895.

Han var en meget særpræget person, der en tid havde gået i Latinskolen og var ret belært, men var vist tillige en noget “urolig sjæl”. I årene 1879-1888 beskæftigede han sig tildels med at foretage optegnelser (4 bind, ca. 1200 sider) om forhold i Vendsyssel, Nibeegnen og Aalborg, hvilke optegnelser senere kom til hans søn Smedemester Conrad Gotfred Buchholtz i Brønderslev og derefter til dennes søn , den af tyskerne 1945 myrdede overlæge, dr.med. Johannes Buchholtz i Odense.

I dag 2012 er de opbevaret på Ålborg kommunes biblioteker.

Er par vers fra E.H.B optegnelser

Børnebørn sig om mig slynge
Ved Snurrigt Eventyr
Naar i den hele Klynge
Det Mindste ikke knyer
Den fryd som om mig tindrer
Og hvilen i mit bryst
Mig vemodsfuld erindre
Min ungdoms tabte lyst.

Naar en kreds af venner
Med punschen paa mit bord
Jeg sorg stundom bort genner
Med sang i fulde kor
Jeg stedse dog fornemmer
Vemodig Underlig
At hjertet aldrig glemmer
O’ Min Ottila’ Dig

 

Klitgård den 27 marts 1887
Vedmodig stemning (Buchholtz)

Gravsten Nørholm kirke

Casper Conrad Lauritz Buchholtz
Han blev født den 31. Januar 1839 i Hallund sogn og døbt den 10. Februar 1839
Gift med Sine Nielsen, født 18. Marts 1843, død den 15. November 1899

De fik følgende børn
Magdalene Marie Buchholtz,

Født 27. Marts 1868, gift med teglbrænder Ole Pedersen, født i Hjallerup den
28. Marts 1867

Nicorette Susanne Christiane Johanne Buchholtz,
Født 22. December 1870, gift i Ålborg 30. December 1902 med Cementstøber Peder
Pedersen i Ålborg, født 6. Juni 1871.

Othilia Conraddine Hansine Frederikke Buchholtz,
Født 15. December 1873
Gift i Agtrup den 18. December 1894 med møllebygger Peder Christian Frederiksen,
Dronninglund (Storskovens Savværk) født i Dronninglund den 16. Juli 1864

Ovidia Frederikke Buchholtz,
Født den 22. Marts 1876, Dameskrædderinde

Nielsine Christine Buchholtz,
Født 11. Oktober 1879, gift i Ajstrup den 10. December 1902 med Mælkehandler i
Hjørring Anders Jensen (Ibsen) født i Sindal 14. Juli 1866

Ingeborg Buchholtz,
Født 19. December 1882, gift i Craig Colorado 16. Januar 1907 med vognmand Martin Christensen, født i København 1881

Ovidia Frederikke Susanne Buchholtz
Hun blev født23. Marts 1847 i Nørholm, døbt 23. Maj 1847, hun døde i Vallensved den 11. Maj 1871 og blev begravet der den 19. Maj 1871 (24 år gl.).

Anna Magdalene Buchholtz
Hun blev født 25. April 1841 og døbt 18. Juli 1841, konfirmeret i 1855.
1860 tjente hun som husjomfru og mejerske hos forpagter Wiese på gården Nielsminde, Sulsted sogn, i 5 år til stor tilfredshed for dem begge, hun var død da E.H.B skrev sine optegnelser.

.

Caroline Margrethe Buchholtz
Hun blev født 18. August 1843 i Nørholm, døbt 15. Oktober 1843,
Faddere: Madame Caroline Margrethe Wasche, Nibe, Madame Edel Christine Remmer, boende her, Forvalter Frederik Klingenberg, Nibe, Jacob Nielsen, skolelærer, Nibe, Peter Remmer, Smedesvend, Ålborg.Hun blev den 1. Marts 1872 gift i Vor Frue Kirke i Ålborg med Ungkarl Christian Wilhelm Petersen (28 år).

Ingeborg Buchholtz

Ovidia Frederikke Susanne Buchholtz
Hun blev født23. Marts 1847 i Nørholm, døbt 23. Maj 1847, hun døde i Vallensved den 11. Maj 1871 og blev begravet der den 19. Maj 1871 (24 år gl.).

Johanne Christiane Buchholtz
Hun blev født 19. Oktober 1850 i Nørholm, og blev døbt den 25. December 1850, hun døde den 7. April 1890. Ugift Butiksjomfru

Conrad Gotfred Buchholtz
Han blev født den 13. Januar 1854 i Nørholm, og døbt den 13. Januar 1854,
Faddere: båret af hans moder, faderen, Forvalter Klingenberg og Lærling C. Buchholtz
Han blev den 27. April 1877 gift med Petrea Kristensen der er født den 6. December 1851 i
Nørholm, Han døde i 1935, og var smedemester i Brønderslev,

E.H.B. skriver i sine optegnelser
Min yngste søn Conrad er født 13. Januar i en meget streng vinter, Da der om aftenen blev uro i mit hus, fandt jeg min nærværelse overflødig, greb mit gevær og listede mig ud og gik op paa Klitgård, hvor jeg tidligere samme dag havde set at haren havde fortæret min søster kål. På mindre end en time skød jeg 3 harer, som jeg bragte hjem, og min kone havde imidlertid bragt mig en søn, så det kan ikke nægtes at denne time var meget heldig for os begge to.

Hanne Frederikke Caroline Buchholtz (Oldemor) – 15

Thora Camilla Elisabeth Buchholtz, Hun blev født 4. Juni 1860 i Nørholm, og døbt 21. Oktober 1860, hun døde 19. Juni 1881.

Barnebarn til Erhard Holger Buchholtz og søn af Conrad, hans yngste søn.

Johannes Buchholtz, Født 17. Marts 1886 i Brønderslev og døbt 20. Juni 1886,
Faddere: Barnets forældre og pige Christensen af Nørholm.
Han døde 26. Marts 1945, han blev den 2. August 1912 gift med Laura Katrine Kofoed der døde 28. September 1940. Hun var datter af propritær L. Kofoed, Store Bukkegård, Bornholm.
De fik en clatter Inger Johanne Petra Buchholtz, født 11. Juni 1914 og død 4. November 1934, der igen efterlod en datter Inger.

Han tog præmiminæreksamen i sommeren 1902 (udmærkelse) og blev derefter i sommeren 1904 student fra Ålborg Katedralskole (udmærkelse). tog medicinsk embedseksamen i Januar 1911 og arbejdede derefter 6 mdr. som Amanuensis i Viborg og gjorde samtidig tjeneste som frivillig reservelæge ved derværende garnison, turnus tjeneste fra August 1911 til August 1912 på Rigshospitalet, og fra 1. Juli 1912 ansat som assistent ved Universitets farmakologiske institut, den 30. sept. forsvarede han for den medicinske doktorgrad afhandling: Experimentelle undersøgelser af nyrefunktionen ved artificielle nephriter.
Som overlæge ved Vejle Amt og Bys sygehus ydede Johannes Buchholtz modstandsbevægelsen støtte, dels økonomisk, dels som læge, han blev myrdet i sit hjem på Jellingvej 4, Vejle den 26. Marts 1945 på grund af den danske indstilling, som han aldrig skjulte. Han blev bisat på Vejle nordre Kirkegård.

Johannes Buchholtz
d9f9cf50133f42a8850e48218cfe7531

Lidt om historien bag Erhard Holger Buchholtz‘ optegnelser.

I 1992 fik Lene Mühlendorph Hansen et fotografisk optryk af hendes tipoldefars Erhard Holger Buchholtz ́ håndskrevne optegnelser. I fire bind havde han i sin sidste levetid fra 1879 -1888 skrevet næsten ulæselige optegnelser af forskellige forhold i Vendsyssel og Aalborg. Men mest fra Nibe og omegn, som var hans fødeegn. Lenes tipoldefar var født på gården ”Klitgård” i Nørholm sogn i 1810. Han boede dog to år i Hallund sogn i Vendsyssel (1838-40), men flyttede herefter tilbage til Nørholm by. Han ernærede sig livet igennem ved heste- og studehandel, fiskeri og jagt, men havde også gået i latinskole. Han ville nemlig oprindelig gerne have været skolelærer, men da han ikke kunne synge, blev han det ikke. Heldigvis skrev han disse optegnelser til sin familie, for han var en mand med sans for humor, havde en god iagttagelse af samfundets forhold og var i besiddelse af en stor poetisk åre.

Blandt andet derfor besluttede Lene Mühlendorph Hansen og hendes daværende svigermor Ingrid Dittmer at renskrive de mange håndskrevne sider, med et håb om at mange flere ville kunne få glæde af de underholdende sider. På bagsiden af det sidste omslag havde den ældre mand da også skrevet et par ord:

„Den, som læser i denne Bog, maa betragte Indholdet og Skriften som Klade. Skreven med daarligt Blæk og Pen, næsten altid ved Lys, og i mit halvfjerdsindstyvende Aar. Der er især mange Blade i Bogens Første Halvdel, om Klitgård Bye, hvor mit Blæk var jammerligt og min Haand rystede, som jeg med Ærgelse seer, vil det blive utydeligt med Tiden; men maaske jeg kan i Tidernes Løb, naar jeg er gaaet til Hvile, være så heldig, at en dueligere Pen kan ordne og afskrive denne Egns Sagn og Minder, de skjøndt simple og almindelige, efter min Mening og Atraa ikke skulle begraves med mig.“

E. Buchholtz

Bogen Kan lånes på biblioteket, uddrag herunder.

Klitgaard, min Fødegaard, er ualmindelig gammel. I min Barndom stod der en Kiste af Eeg fyldt med ældgamle Documenter og Retsakter. Et af disse Documenter har jeg selv seet med Kong Hanses Under- skrift, og der er bleven sagt, at nogle henviste til Dronning Margretes Tid. Gaarden hørte til Viborg Domcapittel og Latinskole, og der nævnedes i Dokumenterne meget ofte Mester Jacob, Kannik og Skole- mester (Rector) udi Viborg, og en deel af Indholdet vare Retstrætter om Markskiellene. En deel af dem begyndte saaledes: „Palli Juel til Strandit, Landsdommer i Nørre Jyland gjør vitterligt“. Documenterne vare 5 á 6 Ark, heftede med grønne Silke snore og 5 á 6 Segl under, men Seglene opløste af Ælde. I gamle Dage har der været en stor Have til Gaarden, hvoraf der i min Barndom saaes Spor, og er der endnu en ældgammel Elm, der er total huul af Ælde, norden for Indkjørselen, og en kraftfuld Ask norden for Vaaningshuset tilbage.

Den nuværende Have er anlagt og indgjærdet 1818 og 1819 af min Fader, Klitgaards daværende Ejer, Casper Lorents Buchholtz. Begyndelsesbogstaverne til hans og min Moders Navne vare indhuggede i Digets Steen med Aarstal, og ere der ventelig endnu. I den ene af Stenene var udhugget et Anker. I bemeldte Have er der funden mange adspredte gamle Mynter, meest Korshyrde, og jeg har selv funden en Sølvmynt, der er slaaet af Christian den Anden, og som Groserer F. Klingenberg i Kjøbenhavn har.

Klitgaard er, efter sin Størrelse, den bedste Korngaard, jeg kjender. Overmarken skjæpper godt, giver fortrinlig Rug og hvid Havre og Kartofler, og, naar Aaret ikke er for tørt, vægtigt 2-Radet Byg og en kraftig Græsning, der dog tidlig paa Sommeren svækkes. Nedermarken slaaer aldrig reent feil. Den er udmærket til al Sæd, især til Hvede, mindre paalidelig til Rug. I haarde Vintre vil den fryse op, men har dog oftere givet brilliante Afgrøder, især Vaarrug. Men jeg troer ikke, den bliver god Meierigaard, thi den har ingen stor Høeavl, det saaede Græs og Kløver vil fryse op, og, naar det er godt afædt, er det især i Nedermarken seigt til at komme igjen. Der holdes omtrent 50 Køer, og en Deel Ungkvæg. Det heele dreier sig om 60, maaske til visse tider lidt mere. 6 Heste er vel nok knapt til Gaardens Drift, men naar der desuden holdes et Par gode Kjøreheste, der maa bruges i en trang Vending, kan det gaa an. Der holdes for Tiden kuns 12 á 16 Faar, men der kjøbes 40 Beder om Foraaret, der græsses fede og sælges.

I min Faders Tid avledes der meget Rørtag, nu meget lidt. Rørene ere gaaede ud og Græsvæksten tilta- gen. Høet er overalt særdeles godt; men som sagt ikke meget. Skov og Mose haves ikke. Alt Ildebrændsel maa kjøbes i dyren Domme. Der er heller ingen Hede til Gaarden, men der er en lille Plet i de bløde tuer i Kjæret, hvor der er lidt Mose. Min Fader lod grave et Læs Tørv, der vare ret gode. Der kunde blive Ælte- tørv maaskee i mange Aar, og der er gode Fladtørv i Kjæret, men ingen gravet i mange Aar. Hvad der bruges af Tørv, maae kjøbes. De faaes for Tiden i Restrup Mose. For 30 Aar tilbage var der et Kalk- brænderie til Gaarden, men Brændslet blev for kostbart, Ovnen faldt ned, og Stenene bleve brugte til et Svinehuus. I og før samme Tid blev der aarligt solgt flere 1000 Tdr. Kridt fra Gaarden, der gik til Sverrig, Preussen, Riga, Petersborg, og fra Finland var der et stort Skib, som fik Ladning.

Lidt sønden for Vaaningshuset ligger en stor flad Steen i Steenbroen, der har en Ridefoged fra Restrup brækket sin Hals. Han tog for stærkt Sving; da han vilde stige til Hest, og styrtede paa Hovedet ned paa den anden Side af Hesten.
Lys siges der at brænde hist og her; ved det graae øg (kløven 1883), flere Steder paa Kjæret og i Fjorden paa flere Steder, især i Munkedrag.

Hvornaar Gaarden har været solgt fra Viborg Latinskole eller Domkirke vides ikke; men den eiedes af den Levetzau’ske Slægt, der eiede Oxholm, den samme Slægt eiede Restrup; men om de vare Brødre troer jeg ikke; men maaskee Fettere eller lignende. Levetzau lod sig sætte over (Fjorden) ved Klitgaard, havde Stald til 4 Heste, somme sige 6, Vognhuus til Karethen, og ventelig et Aftrædelsesværelse paa Gaarden, men Stald og Remis vare bygget i det nuværende vesterste, trekantede Qvarteer i Haven, der hvor saa mange gamle Mynter ere fundne, som før fortalt. Der findes endnu røde Mursten Stumper i Grunden.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.