Lars Nielsen Remmer
Født: ca. 1784
Gift:
Caroline Margrethe Hansen
Født: 1. maj 1789 i Holsten
Død: 20. september 1880
Begr.: 26. september 1880, Nibe
Forældre
Lars Nielsen Remmer
Forældre ukendt
Caroline Margrethe Hansen
Forældre ukendt
Iflg. Folketælling 1818 boede de Store Grønnegade 215 i Nibe, da havde de 1 søn og 1 datter samt 2 tjenestefolk.
Hans stilling var da Fiskeriudreder og han var en ualmindelig driftig og dygtig mand. Han havde i sildetiden 30 karle i sit brød, og han sendte saltede sild og rødspætter til Rusland og Spanien med egne skibe. Under krigen med England udrustede han tre skibe og overlod dem til staten til kampen mod engelske skibe. Han havde en betydelig indtægt af sildefiskeriet, men ved statsbankerotten i 1813 mistede han de ni tiendedele af sin formue. Tilnavnet Remmer fik han, fordi der i hans rugmarker langs fjorden fandtes nogle lange sandstriber, der kaldtes rimmerne.
Han var gift med Caroline Margrethe Hansen, født den 1. maj 1789, død den 20. september 1880. Hun stammede fra Oldeslohe i Holsten, hvor hendes fader var ansat som saltmester ved Saltværket der. Carolines fader blev senere ansat på grev Schimmelmans saltværk ved Gudumlund øst for Ålborg, hvor han skulle lære jyderne at lave salt af vandet fra Kattegat.
Ottilia Christine Remmer (1. Tip) – 31
Født den 31. Juni 1817 i Nibe
Døbt den 30. September 1817.
Faddere: Christian Remmer, Marie Hansen, Chresten Sørensen, Rasmus Rasmussen Bruun, og Niels Møller fra Karlstrup Mølle.
Christine Remmer, Født den 5. november 1826. Hun blev gift med Peter Nielsen der var en energisk, dygtig og stræbsom Mand, der ikke begrænsede sit Haandværks Handel alene til Byen og Oplandet, men ogsaa efter Datidens Skik – rejste rundt til Markederne og solgte sine Varer, og han oparbejdede sig derved en solid Livsstilling. Under sit Ophold i Tyskland fik han et godt Kendskab til det tyske Sprog, og han blev derved sine Medborgere til stor Støtte ved Indkvarteringerne i Nibe i 1864. I det kommunale Liv lagde man da ogsaa i Tidens Løb stort beslag paa hans Virkelyst, idet han var Medlem både af Byraadet og Ligningskommissionen. Som Byraadsmedlem var han blandt de virksomme for at faa en Bane til Nibe, og Han var med i den Deputation (Herredsfoged Bagger, Fabrikant I. Wiboe og Kancelliraad Schiørring), der rejste til København for at tale denne Sag i Ministerier.
Lige fra Barn var han indpodet Interesse for at forskønne sin By, og han blev denne Interesse tro gennem Aarene. Sammen med sin Onkel, Købmand Søren Nielsen, plantede han saaledes de første Træer i Byens søndre Anlæg, og i sin Manddom omskabte han for sine egne Midler Sandbakken ved Sønderbakkens sydlige Ende til et smukt Anlæg, som han siden skænkede til Byen. Det hedder nu “Nielsens Anlæg”, og han har derved sat sig et smukt Minde.
Hans Hustru var ham alle Dage en god Medhjælp, og dog fik hun Tid til at tage stærk Del i det filantropiske Arbejde i Byen. Hun var den første Kvinde, der i Nibe valgtes til at føre Tilsyn med Plejebørn, og hun bidrog meget til at lindre Nøden og Savnet for Byens fattige. Hun døde den 16. Marts 1915, og Aaret efter den 21 marts 1916 døde Manden
Larsmine Caroline Remmer
Født ca. 1834, gift 2. Maj 1858 i Nibe med Christian Beltoft.
E.H.B. skriver i sine optegnelser.
I denne sommer 1883 holdt min Svoger, Skræddermester Christian Beltoft, organist ved Nibe kirke, gift med min sal. kones yngste Søster et storartet Sølvbryllup hvor jeg ved middagsbordet holdt følgende tale:
Som den ældste i denne hæderlige forsamling, tillader jeg mig at gøre Begyndelsen med at udbringe en skål for den mand og kvinde, der i livet sammen forynger og fonyer Myrtekransen. Signe dem Gud lev lykkelig og længe. Virk med frejdig kraft i mange år. Sent flyttede fra Nibes gamle vænge over til Højst, af hvad de her udså. Vort hæderlige højtagtede Brudepar leve.