Lidt om den første Buchholtz
Flygtningen har altså i Danmark taget sit militærhåndværk op og er blevet Korporal. Han har fundet sig en hustru – hvem hun er ved vi ikke, for i de tider herskede patriarkatet langt stærkere end nu – hun er flere gange nævnt i kirkebogen, sidst da hun blev begravet, men bestandig som sin mands hustru, uden tilføjelse af pigenavn, antagelig har hun været en Viborg borgerdatter, og hun og manden må have været velsituerede folk, når det har kunnet lade sønnen Lorentz studere og gå præstevejen.

1658-1659 er Casper Løjtnant i ritmester Franz Monsters kompagni af Mogens Kruses gvb. rytterregiment.

1671 nævnes Casper Buchholtz i en kommissionsforretning i Viborg Komisorium af 19.10.1670. Han bor da i Sortebrødre sogn og står i vognmandslavet – hvilket ikke behøver at betyde noget om, at han driver vognmandsforretning. [fig. vedtegning hører han “under Millitier”.

1672 er Casper Løjtnants hustru opført som fadder i fornævnte kirkebog og 1675 står Casper løjtnant selv fadder.

Tirsdag den 26. Juli 1681 døde Casper løjtnant hustru og blev begravet på sortebrødre kirkegård af magister Chr. Erichsen.

Ifølge traditionen skal Casper Buchholtz for øvrigt have været Schweitzer hos kong Christian den V. Overlæge dr.med. Johannes Buchholtz i Vejle, har et prægtigt lommeur som Majestæten skal have givet Casper Buchholtz. Uret er med højtidelighed ovegivet fra Fader til søn i de sidste slægtled.

Den tid Caspar Løjtnant levede i, var som bekendt en af vore voldsomste krigstider Danmark har haft. Den svenske hær oversvømmede to gange Danmark 1657-1659 og i 1675 tog den Skånske krig sin begyndelse. Der har således været nok at gøre for en rask løjtnant, og man må sige at flygtningen fra Braunsweig har gjort et heldigt valg, da han slog sig ned i

Danmark. Af Casper Buchholtz efterkommere kender vi Lorentz Caspersen Buchholtz (5. tip)

Hans fødeår kender vi ikke men han blev begravet den 9. September 1720 og han var gift med sin formands datter Anna Poulsdatter Basse, der er begravet den 30. April 1725.

Han blev student fra Viborg i 1672 – I 1678 nævnes han i Sortebrødre sogns kirkebog som fadder og bliver 3.12.1679 præst i Almind ved Viborg – han bliver ordineret den 3.9.1680.

De fik 7 børn sammen, og sønnen Poul Basse Buchholtz (1689-1738) fulgte sin far i embedet som præst i Almind.

Lorentz Caspersen Buchholtz synes at have været en mærkelig mand. Wiberg har en del om ham i sin præstehistorie. Han skriver bl.a. at han er en velforfaren og navnkundig medicus, som alle, både nær og fjern søgte råd hos, hvorfor han også af den gemene mand blev kaldet “den vise præst”. Man havde ham mistænkt for en ulovlig visdom, og sådan dom fik i ældre tid alle brave mænd, som kunne en eller anden videnskab, som overgik den almindelige mands fatteevne, blandt andet fortælles der om ham at En fornem mands datter, som var stærkt plaget af sindsuroligheder blev bragt til ham, men da de medikamenter som han gav hende ikke hjalp, udfrittede han hende årsagen til hendes urolighed, derefter komponerede han så en andægtig og gudelig vise, som angik hendes tilstand, for dermed at opmuntre og trøste hende, og da han vidste, at hun heller ikke kunne falde i søvn om aftenen når hun havde lagt sig, lod han en liden dreng, som havde en yndig stemme, stige op i et træ nær ved sengen, og der sang han den vise som præsten havde komponeret. Da hun hørte denne sang om natten, ville hun vække præstens datter som sov hos hende for at hun også kunne høre den yndige sang, men, som hun var tilforn og undervist, stilte hun sig an, ligesom hun var sov så fast, at hun ikke vågnede. Omsider kom hun til at tænke over ordene, som hun havde hørt og overvejede dem efter sin egne omstændigheder og gjorde sig de tanker, at det måtte være en hellig engel, der var sendt hende for at trøste hende. I de tanker blev hun bestyrket, da ingen om morgenen ville have ord for, at have hørt sådan en sang om natten. Hun kunne erindre sig meget af denne vise, og hvad hun ikke kunne huske, hjalp præsten hende med, så hun til sidst kunne hele visen udenad, hun brugte den og blev derved fri for hendes uroligheder.