Han er Født Aar 1598 i Ydsted i Skaane hvor han 1628 af biskoppen Doct. Mads Middelfart blev ordineret til præst i sin fødeby, her levede han en halv snees Aar indtil 1638, Da Kong Christian de IV. gjorde den hemmelige alliance med Spanien og Holsteen, og skal have med 20000 mand gjort indfald i Sverige, som hemmelig gjorde forsvars anstalter, hvorom Hr. Niels Ydsted skal have givet underretning herom til hoffet, og derved skal være faldet under Svenskernes mistanke, hvorefter han måtte flygte hertil Danmark. Hvor han blev sognepræst til Saabye og Kirkerup sogne på Sjælland.

Som sognepræst til ovennævnte menigheder, finder jeg ham ved Aar 1640, at at have succerede Hr. Thomas Thomasen. Men i aaret 1642, finder jeg, at lensmanden på Roskilde gaard, Niels Trolle, ved sin ridefoged Christen Steensen (han blev siden borgmester i Roskilde og landsdommer) Hr. Niels Ydsted indstævne til landemodet, den 15. Juni, fordi han før Brylluppet havde legemlig Omgang med sin hustru, som Fødte barnet 30 uger og 5 dage efter Brylluppet, og derfor mente Steensen, at præsten havde forbrudt sit kald.

Hr. Niels gav ved indlæg tilkende, at hans hustru ikke kunde gå sin fulde tid ud med sit foster, fordi hun kort tid, før hun blev forløst, ulykkelig havde væltet tvende gange med sin vogn, formenede og, af efter at de var trolovede, og der var lyst til ægteskab for dem, at de derfor kunne anses til ægtefolk. Biskop Brochmann, som ikke fandt for sig nogen Kongelig forordning, hvorefter han om sådan hændelse kunne dømme endeligt, ville have det henvist til kongelig Majestæts Naadigste anordning, – og præsten slap for videre tiltale; men han slap ej saa let da Svensken kom til landet, og i belejringens tid fandt ham i Saabye, et brev til mig fra hans sønnesøns søn dateret 18. Juni 1770, beretter, at de svenske lagde ham paa pinebænk og midhandlede ham umenneskeligt.

Dette blev meldt for kongen Frederik Ill, som just havde fanget en svensk general, og lod melde i fjendens lejr, at de samme pindsler de udøvede imod præsten i Saabye, skulde generalen udstaa. Præsten skal derpaa straks være befriet, men han fattede et bittert had til den svenske nation, og ville ikke tillade at hans 2 Sønner matte bære hans tilnavn, men kalde sig Saabye.

Mærkeligt at gud gav Hr. Niels Saabye efter saa mange haarde genvordigheder kraft og styrke, at han oplevede 90 alders og 60 embeds aar inden han i aret 1688 forlod denne tids pinagtighed. (Gjessings jubellære)

Af hans børn overlevede 2 døttre og 2 sønner med tilnavnet Saabye ham.