Hans Nielsen Friis tiltrådte som borgmester i Ribe den 1623. Ved påsketid 1602 tog hans Fader ham med sig til Hamborg og satte ham i skole der for at “lære at regne og skrive” for hans kost i et år skulle han give 26 Dr. desuden skulle værten have en Fj. smør, 2 flæskebørster og fisk for 1 1/2 Dl. Sønnen blev der indtil den 25. Juli 1603, kom derpå hjem, men allerede i September samme år rejste han i forening med sin broder Christen, som skulle være student til København for at tjene Thomas Korck, ham tjente han derefter i 7 år “I hans krambod og andetsteds, både indenbys og udenbys” I Januar 1610 rejste han efter gentagne opfordringer fra forældrene hjem og forestod deres handel i 7 år “indenlandsk og udenlandsk med megen lykke og velsignelse fra Gud” indtil 1618 i Februar, der med hans søskende og svogres samtykke overlod ham hele handelen med kramgods.

Den 20. Juni 1618 stod hans bryllup på Ribe rådhus med Borgmester Kjeld Jørgensens datter Lene, Den 14. Juli 1620 blev han af borgmester og råd kaldet ind i byens råd, og den 6. August 1623 blev han borgmester.

Ved sine forældres død arvede han en betydelig formue, som han i høj grad forøgede. Hans handel var anselig, 1638 betalte han således for 38 ture, som Byens pramme havde gjort med hans gods, hvilket er mange flere, end nogen anden betalte for, og hans handelsbog udviser, at hans afsætning strakte sig vidt omkring i Jylland, både til adelen og andre. Han ejede en del skibe, men han havde ofte uheld, snart ved forlis, snart på anden måde. Således tog svenskerne 1644 ved Rømø 3 skibe som han havde part i. 1643 blev et skib, hvori han ligeledes var parthaver tildømt kongen.

Hans hustru døde allerede den 15. Juli 1636, han selv den 26. Juni 1650, efterladende sig en betydelig formue.

I 1622 skiftede han og hans broder Christen Niels Friis, den betydelige arv efter deres forældre, og gav hinanden afkald på Tinge den 3. Juli, dog skulle de i forening eje blandt andet deres Faders store ejendom i Storegade, som Hans nu boede i. Dette sameje foranledigede dog tilsidst uenighed imellem dem, som man ser af et kongebrev af 27. August 1646 til Lensmanden på Riberhus, hvori det ifølge andragende fra Hans Friis pålægges ham, at han skal lade Christen Friis eller, hvis han modsætter sig, borgmester og Råd udvælge 2 mænd, som i forening med 2 andre, som Hans havde udvalgt, kunne afgøre, Hvad den sidste skal give broderen for brug af huset. Efter Hans’s død solgte arvingerne 1650 deres part i huset til farbroderen.