Sognepræst Palle Nielsen Saabye’s selvbiografi (ca 1760?)

Født i Tistrup i Sønder Herred i Aarhus Stift i Jylland den 16. Juli 1706. Min Fader var Niels Nielsen Saabye, Sognepræst for Tistrup og Fuglslev Menigheder, som døde Anno 1732 den 4. Maj i sin Alders 64te Aar, en Søn af Niels Nielsen Ystad, Sognepræst for Saabye og Ketzerup Menigheder i Valdborg Herred i Sjælland.

Han findes blandt Giessings Danske Jubellærere, han skulle blevet over 90 Aar; Det første er rigtigt; men hans Alder blev nogle Aar mindre om end skønt høj; Thi han døde 1684, 84 Aar gl. Han udstod meget ondt i Krigstiden Anno 1659 og 1660, blandt andet Fængsel for Troskab mod sit Fædreland, og sin Præstegaards Afbrændelse med alt det han ejede af Fjenden foruden det, at han i samme Tid mistede sin første Hustru måske af Sorg. Men som han ved Freden blev restitueret, giftede han sig på ny med min Farmoder Mette Andersdatter, en Præstedatter uden Tvivl fra Asminderup. Min Moder var Helle Sørensdatter Bagge, en Datter af Hr. Søren Jensen Bagge, forhen Sognepræst for Tistrup og Fuglslev Menigheder og Provst i Sønder Herred, som døde Anno 1690. Hun afgik ved Døden den 31. Dec. 1757.

Jeg blev fra Barndommen af min Fader holdet til Studeringer, og det med den Fremgang, at jeg Anno 1722 af ham blev dimitteret til Academiet, kun 16 Aar gammel den Dag jeg blev indskrevet. Fra Barndommen nød jeg megen Yndest og Godheder af Høyvelbaarne Frue Geheimeraadinde og Friherreinde Helle Trolle, Højvelbårne Hr. Geheimeråd og Stiftsbefalingsmand over Viborg Stift, Hr. Palle Kragh, Ridder, Herre til Catholm, Hans Frue, hvilken, som Friherreinde til Høgholm var min Faders Patronesse, havde givet mig sin Herres navn og gjort mig store Løfter om anseelig promotion: Men det behager Gud at borttage den Støtte just det Aar, jeg havde deponeret, og Aaret efter Hendes Herre, som continuerede i samme Godhed.

Til examen Philisophicum blev jeg præpareret Vinteren efter i min Faders Hus, den jeg laudabiliter sustinerede Anno 1723, og derpå blev Baccalaureus. Siden opholdt jeg mig ved Academiet, nød Kost på Communitetet, og daglig øvede mig ved de der holdte exercitia disputatoria, og tillige lagde mig efter Studium Theologicum ved at have Professores Theologi, men besynderlig under Anførsel af Mag. Hans Kiesbye, siden og til dato Professor Theologiæ ved Gymnasium i Odense, hvilket Herren således i Nåde Velsignede, at jeg d. 4. Maj 1724 laudabiliter sustinerede examen Theologicum under de Hr. Professorer Steenbuch og Trellund, og d. 7de Juli i samme år med samme applausu prædekede før dimiss under Hr. Prof: Steenbuchs Censur.

Derpå blev jeg bestandig ved Academiet, hørte, som forhen jævnlig Professorum, besynderlig Theologorum, Steenbuchs og Trellunds lectiones, frequenterede Communitetet, opponerede nogle gange publice, og nød de Scheelers Stipendium, indtil jeg Anno 1725 in Martio ved Recommendation af daværende Provst paa Communitetet siden Sognepræst til Domkirken og Stiftsprovst i Aarhuus, samt Doctor Theologie, der paa Biskop i Trondhiem nu i Christiania, Mag: Friderich Nannestad, kom i Condition hos Høyædle og Velbaarne Hr. Justice Råd Christian Braunman, Assessor i Ober-Hofretten og Laugmand over Christiansand og Agdesiden, og fik under Information hans 2 yngste Sønner, af hvilke den ældste Dominicus Braunman døde, men den yngste Paul Braunman blev efter 4 Aars Information Anno 1729 af mig dimitteret til Academiet.

Et Menneske, som den gode Gud rigelig havde nedlagt hos alt det, der kan kaldes store Naturens Gaver, hvilket og daværende Decanus Facultatis Philosophiæ, Hr. Etatsråd Hans Gram på en besynderlig måde erklærede sig at have befundet under examen, så der nødvendig måtte blevet noget ret stort af ham, dersom han i påfølgende Tid havde opofret sig til Studeringer alene: In jure beviste han sig siden under examen som laudabilis, hvilket alt skrives ikke mig, som et ringe Middel til Bygnings Begyndelse på den lagte fortræffelige Grundvold, men den store Gud alene, fra hvilken alle gode og fuldkomne Gaver komme til Ære.

Han er allerede død forleden Aar som Justitz Raad, Søren skriver over Mosse Fogderie, og Auctions Directeur Søndenfiælds i Norge. En Ting må jeg dog her ikke glemme, dersom jeg vil ikke med Rette beskyldes for uskiønsom og utaknemmelig. Hans Salige Fader Hr. Justitz Raad og Laugmand Braunman omgikkes mig i sit Hus mere, som en Søn, end en domestique: Og da han fortræffelig havde studeret ej alene Jura som sin Hovet-Sag, men tillige Theologien, Philosophien og Humaniora, ja var vel verseret snart i alle Videnskaber, hvilke han og blev ved ei alene at elske, men exolere til hans Dødsdag, som indfaldt Anno 1729 d. 7de Maj i hans Alders 72te Aar; så fandt han besynderlig Behag i daglig efter Måltid at ventilere nuet, nu andet Thema, snart af en, snart af anden Videnskab, og det ej med Myndighed, som mange, men som den der i alle Ting søgte kun Sandhed og sines Tilvext, saavel in moribus som literis: Og da han stedse beviser mig den Ære at betjene sig af mig, nu som Opponens, nu Defendens, erkiender jeg med Taknemmelighed, jeg i mange Ting vant mere i hans Hus, end ved Academiet selv.

Besynderlig var det hans Måde for at øve sine Sønner af hvilke han havde 4, at, når han havde nogen Sag af Vigtighed for Laugtinget, proponerede han ved Lejlighed qvæstionem anførte kortelig acta og argumenta pro et contra, da en af de nærværende blev pålagt at decidere, som han kunde; ved hvilken Lejlighed han stedse havde den Godhed at approbere det, der var lovformeligt, modsige det, der var anderledes, vise Kilderne til begge Dele, opløse de forekommende knuder, og overalt at rette og forbedre de tilstedeværendes begreber.

Jeg fik der i Huset og Lejlighed ej alene at kende Mathematisk instrumenters Brug, men forefandt og adskillige Mathematiske Skrifter besynderlig Hr. Baron Holstens, hvilket gav mig anledning til nogen Fremgang in Mathesitum plera, qvam applicata. Da denne så brave, og mig så bevågne Mand var død, faldt med det samme al den Lyst jeg havde fattet at forblive i Norge, hvorudover jeg uagtet adskillige, dels anseelige Tilbud resolverede at rejse med den unge Braunman til Academiet, og derfra besøgte min Salige Fader, hvor jeg ved påkommende Sygdom blev opholdt længere, end jeg havde tænkt.

Siden kom jeg Anno 1731 om Foråret i Sognepræsten til Voldum og Rud i Galten Herred i Aarhuus Stift, Velærværdige og Høylærde Hr. Christian Wilhelm Lund, hans Hus, med hvilken jeg noget var besvogret, en Mand, der i Lærdom og Dyder besad et stort Fortrin fremfor Mange: Og da han samme Tid var Hof-Prædikant ved Hendes den nu Højsalige Dronning Anna Sophia, hendes Hof på Clausholm, fik jeg derved Lejlighed nogle Gange at prædike for Dronningen, hvilket gav Anledning, at jeg siden, da jeg i året 1732 derfra var kommen hjem for at gå min Moder til Hånde efter min Salig Faders Død, blev beordret en Tid lang at forrette Aftensangs på Clausholm.

Efter at jeg året derpå ej alene havde fået min Moders Sager til endelig Rigtighed, men og besørget en Enke Boligs Opbyggelse for hende, rejste jeg i Efteråret igen til København, for videre at fortsætte mine studier, og søge emploi for fremtiden, og forblev der indtil Anno 1735 i hvilken Tid og adskillige Døre dertil syntes at blive åbnede, besynderlig vederfare mig den Nåde at blive beordret at prædike for det Kongelige Herskab i Friderichsberg Slots Kirke anden Juledag 1734.

Ellers dimitterede jeg i samme Tid efter foregående ½ Aars Information til Academiet en Trundhiemer, navnlig Iver Hussel Anno 1735 in Juli, og blev derpå den 2. Aug. uformodentlig kaldet at være Sognepræst her i Egense af Høyædle og Velbaarne Hr. Johan Lehn, Herre til Hvidkilde etc: og det således at en Mængde sammenløbende Omstændigheder klarlig bevidnede, her var det Sted, hvor det Guddommelige Forsyn havde besluttet at tage mig i sin Tjeneste.

Det har og behaget den gode Gud ej alene, såvidt dette timelige angår at give mig ynde hos min Hr. Patron og Patronesse, og aldeles nok til daglig og nødtørftig Underholdning for mig og mine, men og at Velsigne mit Arbejde i Herren, at jeg gennem ondt og godt Rygte altid har vundet Sejer, og haft den Nåde på adskillige Personer og ved adskillige lejligheder at se Frugt af Herrens kraftige Gerning ved min ringe Tjeneste.

Men Heras subcistivas? har jeg for en stor Del anvendt på Informations Arbejde og dimitteret til Academiet dels ved egne, dels Testimonia fra Odense Skole 5 Personer, 2 Søskende Børn Hr. Erich Colding, nu Sognepræst for Magleby Menighed på Langeland, og Hr. Hans Boisen Colding, nu Sognepræst for Tamdrup Menighed i Aarhuus Stift i Jylland, Johannes Petersen Neuendam, siden død på St: Croix i Vestindien, min egen Søn Niels Saabye, og en min Broders Stifsøn Christian Carl Bording, foruden det, jeg til Dato har afført? mine andre Børn hver til sit, uagtet adskillige Sygdomme, dels langvarige og besværlige.

Min første Hustru var Anna Magdalena Storch, en Datter af Velærværdige og Høylærde Hr. Edvard Storch, Sognepræst til Valle Præstegæld i Sætters-Dalen i Christianssands Stift i Norge med hvilken jeg i et kærligt Ægteskab fra 26. juli 1736 til 23. juli 1755, så nær i 19 Aar er velsignet med 9 Børn, 5 Sønner og 4 Døttre, af hvilke endnu lever 6, lige mange af hvert Køn.

Min anden Hustru er Maren Fog, Velærværdige og Høylærde Hr. Rasmus Fog Sognepræst for Steenstrup og Lunde Menigheder her i Herredet, hans Datter, med hvilken jeg indlod mig i Ægteskab den 3. Januar 1756, hvilket ægteskab til dato har været uden Børn.

Herren være lovet, der har ført mig hid indtil, Velsignet mig i det Legemlige og Aandelige, ledsaget mig ved Hånden gennem Medgang og Modgang, Berustet mig med Kraft i mine Skrøbeligheder, og altid ladet mig bære Sejer ved Jesum Christum! Han fuldkomme den gode Gerning, han har begyndt, og krone den med en salige Ende.